Der ligger en lang og fin tradition i Selskabets historie med broderi, især guldbroderi.
Husets brodøser, Lizzi Damgaard og Fernanda Toft-Mendonca er begge opvoksede i familier af håndværkere og tekstilhåndværkere. De er begge også uddannede fra Håndarbejdets Fremme. De bærer med sig en viden og en nærmest medfødt indføling med materialerne og med håndværket. Det er sjældent af se i vore dage.
Kvalitet tager tid og kræver viden om tekstilerne. Vi har stor erfaring og viden om at omsætte kunstneres tegninger til tekstil. Her ser man brodøse Fernanda og Sofie huset skrædder i fuld gang med arbejdet.
Nye og gamle kirketekstiler
I tæt samarbejde med kunstneren eller designeren oversætter vi tegninger til broderi. Vores mål er at forstå, hvad kunstneren vil udtrykke og fortolke det på en måde, som er velegnet til det enkelte genstand. Når et nyt projekt skal sættes i gang arbejder vi med et langsigtet mål, der passer ind i det historiske, det bæredygtige og har håndværksmæssig høj kvalitet.
På værkstedet reparerer og restaurerer vi også gamle broderede kirketekstiler. Nogle gange kan broderiet flyttes over på et nyt stykke stof; på den måde, er det for kirken som at få en ny messehagel eller antependium som kan igen holde i mange år. Andre gange, er skaden på broderiet ikke så stor og vi kan derfor give tekstilet nyt liv ved kun at sy de løse tråde ned igen.
Læs mere under reparation og vask.
Navne på dåbskjoler (til private)
I Danmark er der stadig en stærk tradition for at få broderet navne i gamle familiedåbskjoler. På vores værksted, gør vores brodøser det i hånden, helt efter kunsten. Vi finder den skrifttype, størrelse, teknik og materiale som passer bedst til kjolen og til de navne der allerede er broderede på den.
Vi syr desuden nye dåbskjoler og kyser i det fineste hørbatist.
Læs mere om vores skrædderi her.
Kontakt os gerne, hvis du vil bestille et navnebroderi.