REPARATION OG VASK
Resume

Kirkelig Kunst råder over et værksted, der arbejder med broderi, skrædderi og montering i høj kvalitet. Værkstedet står bl.a. for vask, reparationer og restaurering af kirkernes gamle messehagler, antependier, alterduge, samt andre kirketekstiler. Kontakt os gerne for et uforpligtende tilbud.

Lizzi restaurerer et antependium fra 1858
Lizzi restaurerer et antependium fra 1858
Restaurering af messehagel
Restaurering af messehagel.
Reparation af skuldersøm i gammel skjoldhagel
Reparation af skuldersøm i gammel skjoldhagel
Tekst afsnit

Vi reparerer altid, når det er muligt

Vi foretager tilpasning af messehagler, bispekåber, alterduge, m.m.  Trænger jeres messehagel til nyt foer, udskifter vi gerne det gamle og slidte, samt syer ny lynlås eller hægter i, fjerner slidte dele eller stopper huller. Vi tilpasser messeskjorter og gør messehagler lettere at bruge og hurtigere at tage på og af.

Vi har et stort lager af stofrester som vi gemmer fra de tekstiler vi har haft igennem værkstedet i årenes løb. På den måde, når jeres messehagler kommer retur til reparation og har brug for en lap eller en ny tittekant, er der en chance for, at vi har det oprindelige stof eller noget der ligner.

Bøjler skårede og polstrede efter mål
Bøjler skårede og polstrede efter mål
Vinpletter kan nogle gange fjernes i vask
Vinpletter kan nogle gange fjernes i vask
Reparation af Messehagel til Århus Domkirke
Reparation af Messehagel til Århus Domkirke
Tekst afsnit

Vask / Rens / Vedligeholdelse  

En del af vores arbejde med at forlænge tekstilernes levetid, går ud på at passe godt på dem, bl.a. under vask. På værkstedet vasker vi på den mest nænsomme måde med de rigtige produkter og teknikker der bevarer fibrenes styrke og oprindelige egenskaber. Vi tager stilling til hver enkelte genstand samt laver brand- og vaskeprøver, inden vi går i gang.

Hvis vi vurderer, at hele genstanden ikke kan tåle vand, skiller vi den ad og vasker de dele, der kan. Hvis genstanden på ingen måde bør vaskes, samarbejder vi med dygtige renserier som vi stoler på. 

Ring eller skriv til os, hvis jeres kirke har tekstiler, som trænger til en kærlig og kyndig hånd.