Vedtægter
Resume

For Selskabet for Kirkelig Kunst, 
der er stiftet i 1927.

 

§ 1

Selskabet for Kirkelig Kunst er en selvejende, statsunderstøttet institution, med hjemsted i København.

§ 2

Selskabets virksomhed bygger på at udvikle og orientere om god kirkelig kunst. Selskabet bygger på et samarbejde mellem håndværksmæssig, historisk og kunstnerisk sagkundskab.

§ 3

Selskabet søger at udbrede kendskabet til god kirkelig kunst gennem projekter, ved mønster- og modelsamlinger, gennem medierne og ved afholdelse af udstillinger og studiedage.

§ 4

Selskabet skaber forbindelse med de bestående kunstindustrielle institutioner og skoler.
Kendskab til kirkelig tekstilkunst udbredes gennem virksomheden på selskabets systue og ved undervisning.

§ 5

Selskabet yder rådgivning vedrørende kirkelig udsmykning og kirkeligt udstyr i forhold til menighedsråd og andre myndigheder. Selskabets rådgivning er gratis.

§ 6

Selskabet ledes af en bestyrelse som beskikkes for en periode af 4 år. Bestyrelsen har følgende sammensætning:

  • 1 medlem udpeget af Landsforeningen af Menighedsråd
  • 1 medlem udpeget af Kirkeministeriet
  • 1 medlem udpeget af biskopperne
  • 1 medlem udpeget af Nationalmuseet
  • 3 medlemmer, heraf to udøvende kunstnere, valgt blandt selskabets medlemmer
  • Selskabets kunstneriske leder
  • Bestyrelsen vælger selskabets formand og næstformand.
  • Bestyrelsen ansætter selskabets daglige leder.


§ 7

Selskabet består af op til 40 medlemmer, hvoraf mindst halvdelen skal være udøvende kunstnere. De øvrige medlemmer repræsenterer Nationalmuseet, myndigheder, gejstligheden, menighederne og andre relevante institutioner. Relevante enkeltpersoner kan ligeledes tilknyttes selskabet. Bestyrelsen godkender nye medlemmer og fører en medlemsfortegnelse.

§ 8

Selskabets kunstneriske leder udpeges af bestyrelsen blandt de af selskabets medlemmer der er udøvende kunstnere. Den kunstneriske leder fordeler selskabets arbejde mellem medlemmerne.

§ 9

Selskabet forpligtes af formanden, i dennes forfald af næstformand og 2 bestyrelsesmedlemmer.

§ 10

Selskabet mødes mindst 1 gang årligt og i øvrigt når formanden finder det ønskeligt.

§ 11

Selskabet er understøttet af staten, af bidrag fra folkekirken, fra fonde, institutioner og personer med sympati for selskabets formål.

§ 12

Selskabet følger budget- og regnskabsregler fastsat af Kirkeministeriet. I tilfælde af selskabets ophør, træffer Kirkeministeriet bestemmelse om disponering af selskabets formue og ejendele.

Denne reviderede udgave af Selskabet for Kirkelig Kunsts vedtægter er stadfæstet den 18. februar, 2009.