Resume
Her kan du få et indblik i, hvordan en proces forløber, når der er brug for sparring om ønskede ændringer og forandringer i kirkerummet.
Fra tanke til produkt
Sådan kan et typisk rådgivningsforløb se ud
Interiør fra Trekroner Kirke. Indviet i 2019.
Alterbord af Alexander Tovborg
Kirken er bygget af Arkitektfirmaet Roerbæk og Moeller i samarbejde med kunstneren Niels Plenge Jakobsen.
En ny messehagel til kirken
Menighedsrådet har brug for at tale med nogen udefra om en problematik kirkerummet. F.eks anskaffelse af en ny messehagel.
Det første møde i kirken
Vi kommer to fra Selskabet og tager en samtale med menighedsrådet om det, I gerne vil have hjælp til. Vi ser på hele kirkerummet, hvad er der af muligheder i dette kirkerum og hvilke ønsker og økonomisk formåen menighedsrådet har?
Efter besøget skriver vi en rapport, hvor vi referer vores samtale og kommer med anbefalinger til kunstner, designere, arkitekter og/eller håndværkere som menighedsrådet kan tage kontakt til.
Valg af kunstner
Menighedsrådet skal nu kontakte og beslutte, hvem I gerne vil have et samarbejde med. Vi foreslår, at I ringer til de anbefalede og evt. inviterer dem ud til kirken. Når I har valgt jeres kunstner, skal han/hun i gang med arbejdet.
Image
Samarbejde med kunstner
Kunstnerens arbejdsproces tager udgangspunkt i de samtaler, der er foregået med menighedsrådet samt kirkens rum og historie. Hver kunstner tilgår arbejdet på deres egen individuelle måde.
Kunstneren tager typisk kontakt til os for at få råd og vejledning angående det praktiske i udformningen af en messehagel. Om den skal væves, trykkes eller broderes.
Når kunstnerne er færdige med tegningen, præsenteres den for menighedsrådet til godkendelse.
Image
Hvad koster det
Kirken aftaler et kunstnerhonorar med kunstneren. Efter en prøvesyning og valg af materialer kan håndværkerene udregne prisen på udførelsen af messehaglen og udarbejde et skriftligt tilbud.
Broderiværkstedet tager over
Efter godkendelse af tilbuddet, skal håndværkeren i gang med arbejdet, med at fortolke og materialisere kunstnerens tegning. I den proces hjælper vi som håndværkere med vores faglige ekspertise og rådgiver kunstneren om valg af egnet stof og broderiteknik, så messehaglen fungerer som den brugskunstgenstand en messehagel er.
Opgaven udføres og leveres til kirken.
Undervejs er vi i dialog med menighedsrådet og I er altid velkomne til at besøge os på broderiværkstedet.
Image
Døbefont tegnet af kunstneren Lea Porsager
Image
Rikke Saltos tanker om messehaglens tilblivelse
Arbejdet med messehaglen til Trekroner kirke, var ganske speciel for mig. Jeg skulle komme med et forslag til en ny grøn messehagel - det har jeg prøvet et par gange før - men denne gang skulle jeg skabe noget til en nybygget kirke og et kirkerum, der kun lige var indviet og taget i brug og derved uden historik. Et helt rent blad. Det ligger mig stærkt på sinde, at de kirketekstiler jeg tænker og udformer skal tage afsæt i lige præcis den kirke, de skal virke i. De skal integreres i kirkerummet uden at tage over. De skal inspirere både præster og kirkegængere i mange år.
Da jeg første gang ankom til kirken, var min umiddelbare tanke: på Herrens mark. Det var d. 18 juni og den mark kirken er placeret på, bestod udelukkende at græsser og ukrudt. Det var pragtfuldt. Marken måtte inddrages - den mark, måtte bringes indenfor og transformeres fra natur til tekstur. Og mit afsæt blev taget, ikke i Herrens mark, men i kapitel 103 fra Salmernes bog:
Menneskets liv er som græsset
Det blomstrer som markens blomster
når vinden blæser over det
Er det der ikke mere
der, hvor det stod
Ser man det ikke mere.
Dette billede viser på smukkeste vis netop alt, hvad den grønne messehagel repræsenterer - livets forgængelighed.
Med denne tekst, koblet med den mangfoldighed af planter jeg registrerede på marken omkring kirken: Honningurt, valmue, cikorie, kamille, kvikgræs, rajgræs mv. begyndte hagelen at tage form i mit hoved. Der var dog særligt én plante der skilte sig ud - Mælkebøtten.
Den er trodsig og livskraftig. Den er stærk og sårbar. Den er dybt forankret i folkemedicinen - og blandt de bitre urter i påskefesten. På den ene side er den fandens og ikke til at få has på, på den anden side frydes man over de smukke gule blomster, der spreder lys og glæde for alle - i alle aldre. Når den så senere på sommeren står i sin sarte transparens og klar til pustet, der sender de små løvetandsfrø afsted, ja, så er cirklen sluttet.
Og præcis derfor kom messehagelen til at se ud som den gør. Løvetandsfrøene er elegant broderet på vej ud i verden, med hvid hørtråd som nedlagt syning, broderet direkte på grundstoffet af saftig grøn bomuld/hør moiré og foer stof af mælkebøttegul silke.
Skrevet af Rikke Salto, 2020
Image
