Messehagler

Selskabet for Kirkelig Kunst har igennem årene tegnet, tilrettelagt og udført utallige messehagler. Lige fra den enkle messehagel til en rimelig pris – til overdådige messehagler til de store domkirker.

Herunder er nogle eksempler på de unika hagler vi har lavet.

Dronning Margrethe II

Bispekåbe til Aalborg Domkirke

Stoffet er en damask vævning fra Georg Jensen Damask med specielt tegnet mønster til denne opgave.

Petit point broderi på Klipeus udført af H.M. Dronningen. Guldbroderet kors udført af Lillian D. Christiansen.

Stolaen er ligeledes damask vævet stof fra Georg Jensen speciel fremstillet til opgaven. Spændet er udført af Guldsmed Bent Exner i lueforgyldt sterlingsølv. Bispekåben er er udført på Selskabet for Kirkelig Kunsts værksted.

Rikke Ladegaard

Messehagel til Marmorkirken, 2006

Rikke Ladegaard har designet den grønne messehagel til marmorkirken.

Teknik: Sølvpailetter
Materialer: Uldstof og silketaft

Rikke Ladegaard

Messehagel til Herstedøster Kirke, 2005

Rikke Ladegaard har designet tre messehagler med samme motiv til Herstedøster Kirke.

Teknik: Korssting
Materialer: Bomuldsstof og silkegarn

Bjørn Nørgaard

Messehagel tegnet af Bjørn Nørgaard til Frederiksberg Slotskirke. Haglen er syet af silkedamask, vævet og tegnet til opgaven.

Broderiet og monteringen er udført på Selskabets værksted. Flæsekanter er fremstillet af Thea Bjerg. Opgaven er udført med støtte fra Udsmykningsfonden. Messehaglen blev taget i brug i 2004.

Lisbeth Friis

Violet messehagel til Fraugde Kirke

Stof: Håndtrykt uldstof med velourkors.
Broderi: Frit cantillebroderi og skrift broderet m. kontursting.

Broderet og monteret på Selskabet for Kirkelig Kunst i 2003.