Messeskjorter

Messeskjorten bæres udenpå præstekjolen og under messeklæderne i form af enten stola eller messehagel. Denne model lukkes med kun to knapper, så den er hurtig og nem at få på og af. Vi har udviklet en messeskjorte med brede læg i stedet for rynker under bærestykket. Dette gør, at forstykket ser knap så voluminøst ud. En messeskjorte kaldes ofte også “alba”, men vi er blevet gjort opmærksomme på, at en alba er betegnelsen for et andet – hvidt – klædningsstykke.

Photo 20-05-14 08x

Selskabets messeskjorter syes efter mål. Materialet er en fin kvalitet 2-ply skjortebomuld, der er åndbar og mulig at stryge glat. Skjorterne er monteret med håndsyede knaphuller og perlemorsknapper. Der kan syes en slids i siden, så man kan komme til sin lomme i præstekjolen. Man kan også vælge, om man vil have modellen med læg foran og bagved under bærestykket eller om man foretrækker den gamle model, der er rynket til bærestykket. Ærmerne kan sømmes med håndsyet stikhulsøm og kniplinger efter ønske. Mulighederne fremgår af målskemaet.

Målskema kan hentes her.

Messeskjorter kan bestilles ved henvendelse til Selskabet. For kontaktoplysninger se her

Messeskjorten ses her med rynket forstykke: