Hvide tekstiler – vask & strygning
Det er vigtigt at vurdere, hvad tekstilet kan klare, inden vask påbegyndes. Ring gerne til os, før der handles – hellere en gang for meget end for lidt!
Før vask skal tekstilet evt. pletrenses:
· stearinpletter fjernes med husholdningssprit
· vinpletter vædes med glycerin
· øvrige pletter vædes med farveløs sulfo
· tekstilet pakkes i plastpose og ligger højst 10 timer.
Tekstiler med broderi, kniplinger eller som er møre skal håndvaskes. Andre kan maskinvaskes ved 60˚ UDEN centrifugering.
Tørres liggende. Inden stoffet er helt tørt stryges det indtil det er fuldstændigt tørt. Rulles på rør og opbevares således.
Det er også muligt at sende/levere messehagler, albaer, poignetter, alterduge, kalkklæder og andre tekstiler til selskabet til vask/rens og strygning.