Altervase/ -stage

Som en del af skitseprojektet, som selskabet iværksatte i 2008, har keramiker Snorre Stephensen tegnet en altervase/ -stage.

Ved at lade disse genstande have samme form, minimerer man det til tider brogede indtryk af forskellige genstande på alteret.

Formen er konstrueret over diameteren på et almindeligt alterlys.

Snorre Stephensen har tegnet en indsats til vasen således at den vil fungere med blot en enkelt eller få grene.

Stagen ses her i caladon-grøn glasur og vasen i hvid glasur, men farven kan tilpasses det enkelte kirkerum.

Alterstagen og -vasen fås i to størrelser: hhv. 22 cm høj, 18 cm i diameter og 14 cm høj, 11 cm i diameter.