Broderiskolen
Broderiskolen ligger i hjertet af København i den gamle staldknægtebolig fra 1700-tallet. Skolen henvender sig til alle, der har lyst til at brodere – uanset forkundskaber.

I efteråret 2009 udbydes følgende kurser i Broderiskolen:
BÅNDBRODERI v. Jette Højgaard
Båndbroderi er en teknik, hvor man broderer diverse blomster og blade med silkebånd i forskellige farver. Med udgangspunkt i en cirkel vil du lære, hvordan man syr disse sting. Du kan enten vælge at følge cirklen, så du får en krans, eller du kan udfylde hele cirklen med blomster. Jeg vil medbringe eksempler og idéer til, hvad man kan bruge båndbroderi til.
Materialeliste: Silkebånd, broderigarn (f.eks. amagergarn), perler, chenillenål, alm. sysakse, blyant og papir til notater, stof til at sy på. Der sælges endvidere materialer på kurset.
Tid: fredag den 25. september kl. 17-20 og lørdag den 26. september kl. 10-16
Pris: kr. 550,00 + materialer. Sidste frist for tilmelding: 10. september.
Tamburering v. Berthe Bramsen
Det kræver et vist håndelag at komme i gang, men har man først fået det, byder tamburering på mange forskellige udtryksmuligheder indenfor kædesting, fladsyning, perlebroderi m.m. Kurset er en introduktion til teknikken, hvor vi koncentrere os om at få styr på opspænding og brug af tambureringsnålen. Bliver der tid til overs, går vi i gang med nogen af ovennævnte teknikker.
Materialeudgifter må påregnes på ca. 50 kr. Tambureringsnål kan købes på kurset: pris ca. 175,-
Idet teknikken kræver at man har begge hænder fri, og at stoffet bliver opspændt på firkantet bordrammer, bedes du ved tilmelding oplyse om du selv medbringer en ramme.
Tid: fredag d. 23. oktober, kl. 17-20 og lørdag d. 24. oktober, kl. 10-16,
Pris: kr. 550,00 + materialer. Sidste frist for tilmelding: 9. oktober.
Or Nué – guldbroderi v. Lizzi Damgaard
Or nué er en teknik inden for guldbroderi, hvor man maler med nedsyningstråden på en bund af guldtråde. På kurset vil der blive lavet et lille billede, der vil kunne indfældes på en æske, taske eller indrammes.
Tid: onsdag den 11. november kl. 17-20, onsdag den 18. november kl. 17-20, onsdag den 25. november kl. 17-20.
Pris: kr. 550,00 + materialer. Sidste frist for tilmelding: 30. oktober.
Broderiklub
Broderiklubben henvender sig til alle, der har lyst til at brodere, uanset forkundskaber. Her kan du møde ligesindede, der også har lyst til at udveksle erfaringer med broderi. Der er ingen undervisning, men vi hjælper hinanden. I pausen vil der være mulighed for at spise sin medbragte mad. Der serveres en kop kaffe/te. Lizzi Damgaard vil være til stede hver gang.
Tid: onsdag den 2. september kl. 17-20, onsdag den 7. oktober kl. 17-20, onsdag den 4. november kl. 17-20, onsdag den 2. december kl. 17-20.
Pris: kr. 35,00 pr. aften.
Informationer
Der undervises i små hold på 6-8 deltagere. Skolen drives privat og er derfor ikke tilskudsberettiget.
- Nålehuset
Frederiksholms Kanal 26 E
1220 København K
Yderligere oplysninger og tilmelding på telefon 3315 5866 eller mail til post@kirkeligkunst.dk.
Ønsker du fremover nyhedsmail om Broderiskolens kurser, så ring eller mail ligeledes.
Nyttige links
www.lysoglup.dk
Gode lamper og luppe til at brodere ved.
www.bethrussellneedlepoint.com
Bl.a. syrammer.
www.royal-needlework.co.uk
Sykit, kurser, div. værktøjer.
www.broderi-moderne.dk
Nåle-syrammer-garn og kit.
www.antikvariat.net
Gamle broderibøger. Vi anbefaler Berlingske Haandarbejdsleksikon i 3 bind.
www.haandarbejdetsfremme.dk
Broderiforretninger over hele landet.