Nyt alter til Skagen Kirke

I 2011 var vi på konsulentbesøg i Skagen Kirke for at finde en kunstner til at tegne et kortæppe til erstatning af det gamle, meget slidte tæppe. Det gamle tæppe, der havde et kraftfuldt mønster, var tegnet til kirken af Thorvald Bindesbøll i 1909-10. Vi anbefalede, at genskabe det gamle tæppe i stedet for at få tegnet et nyt. Men samtidigt pegede vi på, at det eksisterende alterbord fremstod uheldigt disharmonisk i forhold til resten af kirkens interiør. Efter at have afsluttet det store tæppeprojekt, tog man opgaven med alterbordet op, og vi anbefalede nu tre kunstnere til at tegne et nyt alter. I sommeren 2020 kunne man så tage det nye alter i brug, tegnet af billedkunster Malene Bach. Fotos af Helene Høyer Mikkelsen.

Opgaven var at skabe et alter, der både gav et selvstændigt, nutidigt udtryk og samtidigt var stedsspecifikt ved at forholde sig til Bindesbølls kraftfulde elementer i kirken. Resultatet har Arne Ehrenreich skrevet om i en artikel, som kan læses her. Gå endelig ind i kirken næste gang I er i Skagen!

Skriv en kommentar