Dåbsservietter i håndvævet hør

Selskabet for Kirkelig Kunst rådgiver kirker, der står for at skulle ændre eller erhverve inventar og udstyr til kirken. Vi kommer gerne på besøg i kirken for at diskutere nye løsninger.

Men Selskabet fremstiller tillige forskellige genstande, der kan være brugbare i alle kirker. Vi har f. eks. nytegnet dåbsservietter med indvævet korsmønster.

Dåben er et af kirkens to sakramenter, og skal omgærdes med højtidelighed. Lise Rosenkrantz har vævet dåbsservietterne i ren hør: Hørren anvendes traditionelt til kirkens hvide tekstiler, da den er et symbol på renhed.

Servietterne måler 41×41 cm. De sælges stykvis. Ring og hør nærmere.

Skriv en kommentar